Forside

Velkommen til Mazda Klubbens nye hjemmeside.

Siden er stadig under udvikling, og er derfor i beta version. Forum delen fungere som den skal, så du kan roligt oprette en bruger og benytte den del, dog skal du være opmærksom på når du opretter et medlemsskab at du lige PT ingen fordele har ved at vælge en Premium frem for en Gratis version, da siden som sagt stadig er i Beta, er alle Premium fordele ikke lagt op endnu, du vil senere hen ville kunne opgradere din Gratis profil til en Premium hvis dette ønskes.

Du skal ikke lade dig forskrække af den sammen kludret blanding imellem dansk oversættelse og engelsk - dette skyldes at vi manuelt skal oversætte siden og det vil komme løbende, siden er åbnet i denne beta version efter flere efterspørgsler.

Ny turbomotor i ny CX-9

Mazda kunne både afsløre en helt ny motor og en helt ny bil ved åbningen af Los Angeles Auto Show den 18. november. Motoren, SKYACTIV-G 2.5T, er den første turboladede SKYACTIV-benzinmotor, og den vil være at finde i den helt nye Mazda CX-9, der introduceres i USA til foråret.

SKYACTIV-G 2.5T er med sine 250 hk og 420 Nm den stærkeste motor i Mazdas nuværende motorprogram. Den er baseret på 2.5-liters motoren i Mazda6 og CX-5, og Mazda lover stort kraftoverskud og en helt lineær kraftudvikling uden generende turbotøven – blandt andet takket være en ny type variabel turbolader med betegnelsen Dynamic Pressure Turbo.

Den nye motor optræder første gang i den ligeledes nye Mazda CX-9, der fortrinsvis skal sælges på det nordamerikanske marked. CX-9 er en, efter amerikanske forhold, mellemstor SUV med plads til syv fordelt på tre rækker sæder. Designmæssigt er CX-9 resultatet af Mazdas prisbelønnede design-filosofi ”KODO – Soul of Motion”, der nu er overført til den hidtil største bil i Mazdas modelprogram. 

Teknisk er Mazda CX-9 nu også bygget op omkring Mazdas SKYACTIV-teknologier, der er Mazdas opskrift på lettere biler med stort fokus på både køredynamik og lavt brændstofforbrug. Sikkerheden er blandt andet tilgodeset med hele rækken af aktive sikkerhedssystemer med fællesbetegnelsen Mazda i-ACTIVSENSE samt muligheden for at udstyre CX-9 med det intelligente firehjulstræk, i-ACTIV AWD.

Det nordamerikanske marked forventes at stå for 80% af salget af den nye Mazda CX-9. Den skal ikke sælges i Europa.

Add

KJ-Tek Reklame